Jørgen anbefaler: Manden der bar solen
Mange romaner fortæller om jernalderen og vikingetiden, men her hører vi om bronzealderen, og det er et forfriskende og vellykket besøg.
Historien handler om høvdingesønnen Raudon, kampen om magten med broderen Hauhon og relationerne imellem Hulterne, Raukerne og de andre samfund som bor ved Limfjorden på den tid.
Bronzens betydning
Samtidigt er romanen en fortælling om den betydning bronzen havde for ritualer, relationer og handelsveje ned gennem Europa. I litteraturen kender vi nok bedst bronzealderen fra de store græske fortællinger Odysseen og Illianden. I Manden der bar solen møder vi faktisk også grækerne/archaierne, men denne gang på fjendesiden, da krig og klimaforandringer presser middelhavsfolket nordpå og den uundgåelige krig, det må føre til.
Hvorfor læse Manden der bar solen?
Der er flere ting jeg elsker ved Manden der bar solen. Kristian Bang Foss skriver fantastisk, hans sprog er levende og han evner at fange det smukke i det uhyggelige. Samtidigt kan forfatteren fremkalde virkelig barkske kampscener, der tydeliggør voldens gru.
Romanen giver et stærkt billede af bronzealderen, både samfund, religion (det er før Odin og Thor) og de store ændringer udspillede sig på den tid. Det eneste jeg måske savner, er et kort, men på den anden side henfører det romanen til et dunkelt land, der lang tid senere skal blive til Danmark.
Jeg giver den **** store stjerner.