Uge17: Lav din egen frøbombe
En frøbombe er en lille klump jord med forskellige blomsterfrø i. Frøbomben du laver, får du med hjem, og så skal den bare kastes ud i haven. Herefter kommer der smukke lækre blomster. Vi lover insekterne vil elske dig for det.
Husk du også kan låne bøger med hjem om biodiversitet, insekter og vilde haver, hvis du vil vide mere.
Vi laver frøbomber den 24. april fra 10-15 eller indtil vi løber tør.
Hvad er uge17?
Arrangementet er en del af UGE17 – borgerne verdensmålsuge. Det er en landsdækkende temauge omkring de 17 verdensmål. Kampagnen tager afsæt i en national kampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Det bliver til en masse små og store arrangementer og aktiviteter i hele kommunen. På biblioteker, i foreninger osv.
I 2023 deltog over 75 kommuner med aktiviteter på 150+ lokationer og vi forventer endnu flere i år.
Se en oversigt over, hvad der sker i Aalborg Kommune i UGE17 – borgernes verdensmålsuge her.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej, kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Ja
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, må du endelig skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.