15-10-2018 Hovedbiblioteket - Glashjørnet kl. 20:52 - 0:00

At rejse er at leve - klassikerbogcafé

En klassiker er en bog, alle kender, men få har læst” sagde Mark Twain, så nye rejsende kan stå på her.


”At rejse er at leve” sagde HCA, og det er han ikke ene om at synes
Lykke på rejsen. Rejsen er et tema i mange store klassikere lige fra dannelsesrejsen til rumrejsen eller måske lige frem en tidsrejse.

Klassiske temaer om at rejse, bevæge sig. Udlængsel og hjemve kan flytte folk.
Det kan være romaner der foregår undervejs, på rejsen.

Rejsen kan foregå til fods, til lands til vands og i luften. Det kan være af en nødvendighed, at man må flytte sig og rejse videre uden at slå rødder.

Så er der også spørgsmålet om bagage: Nogle klassikere kan kunsten at 'travel light' andre rejser med meget tung bagage.

Erling, Tine og Kenneth har gjort sig umage og skåret bagagen ned til tre tunge klassikere hver. Hvilke de har valgt, bliver afsløret på årets klassikerbogcafé.

Buzor Nenic trakterer de rejsendes favoritinstrument – accordeonen – og fører os rundt fra Balkan til Italien og hjem igen. Og naturligvis er der kaffe på kanden og en drømmekage til at rejse ud på.


Gratis - tilmelding ikke nødvendig

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten