23-04-2019 Hovedbiblioteket - MusikLoungen kl. 23:00 - 0:00

Alt om Vinyl!

Mød forfatteren til bogen "Alt Om Vinyl" Søren Genefke, der ved ALT om Vinyler


Genefke fortæller Alt om Vinyl!
Mød forfatteren bag den anmelderroste bog Alt Om Vinyl, Søren Genefke, fortæller entusiastisk stort set alt, der har med vinylplader at gøre – lige fra masteringstudier til historiske presserier, fantastiske omslag, guides til pladesamlere, pladens røgt og pleje og meget, meget, meget mere.

Vinylplader har fået en renæssance, som ingen havde troet mulig for bare 5-10 år siden. Pladerne har overhalet både CDer og digitale down¬loads som det mest populære format at købe musik på.

I 2017 solgte internetbutikken Amazon således i gennemsnit en pladespiller hvert minut – døgnet rundt, året rundt.

Men hvad er det, der har fået moderne musikelskere til at genopdage kærligheden til et upraktisk, gammeldags format i en tid, hvor al slags musik er tilgængelig altid, alle steder? Hvorfor er vinylplader så fascinerende? Hvad er deres historie?

Foredraget ALT OM VINYL handler om fascinationen ved de gamle (og nye) plader, om at have et personligt forhold til den musik, man hører og om glæden ved at eje et stykke kunst, der er helt unikt – for selv om du måske tror det, er der ikke to plader, der er ens!

Søren Genefke (f. 1975) har været bidt af en gal pladespiller siden han som lille dreng hørte sin første vinylplade med Deep Purple. Siden da har han viet en stor del af sit liv til at samle på plader, og han har gennem årene opbygget en enorm viden om det analoge format.

Han er forfatter til bogen ”Alt om vinyl”, der er udkommet på Byens Forlag.

 


Gratis - tilmelding ikke nødvendig


Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten