15-10-2018 Hovedbiblioteket - Glashjørnet kl. 21:3 - 0:00

Musicarma - koncert

Musik og mindfulnessøvelser for børn reducerer fysisk og psykisk stress. Kom og oplev det.


Kom til koncert med Musicarma-orkesteret (Trio Before). Der bliver spillet danske sange fra den danske kulturarv, og sange som børnene helt sikkert også genkender. Der fortælles små historier om komponisterne og tekstforfatterne, og der bliver læst nogle små rim, som passer til sangene.

Trioen præsenterer instrumenterne og fortæller, hvordan man får et orkester til at spille godt sammen. Kan man spille tre melodier på samme tid i et nummer? Vi inviterer til ønskekoncert og fællessang, som altid plejer at være spændende. Alle er velkommen! Koncerten varer 45 minutter.


Musicarma kan alt det, jeg finder vigtigt i muligheden for at skabe åndehuller i børns hverdag. Musikken er af høj kvalitet. Sangene er langsomme og rolige og uden sang, som kun ville forstyrre i forhold til muligheden for optimal ro”. Lola Jensen, familievejleder.

Tag en pause og nyd musikken

Både børn og voksne har i dag en travl hverdag, og mange børn oplever ifølge Stressforeningen både fysisk og psykisk stress. Stress hos selv små børn kan udvikle sig til varige mén senere i livet.

Der findes mange gode råd mod stress, og ét af dem handler om at huske at holde pauser. Pausen giver fx overskud til at få det bedste ud af undervisningen og til at undgå konflikter.


Undersøgelser viser, at mange børn og voksne reagerer positivt på Musicarma-musikken. Kombineret med mindfulnessøvelserne er det et godt redskab, der gør det attraktivt at holde pause, fordi kombinationen af langsom musik, remser og aktiviteter lægger op til fordybelse samt forebygger og afhjælper stress.


Gratis - tilmelding ikke nødvendig

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten