15-10-2018 Hovedbiblioteket - Glashjørnet kl. 21:2 - 0:00

Streetart - Skitseworkshop

Design motivet til stort streetartmaleri


Tegnekonkurrence: Design motivet til et stort streetartmaleri        

Mange steder i Aalborg kan du se flotte streetart-malerier på bygninger. I et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og Ung Aalborg Streetstation er det nu blevet Hovedbiblioteks tur til et møde med spraydåserne. Vores store mur ved bogbusgaragen er grå og kedelig, og her skal der opføres et smukt streetartmaleri af professionelle kunstnere.

Skitseworkshop
Du kanfå professionel hjælp til at udforme den fedeste skitse til vores konkurrence.
Folkene fra Streetstation har stor erfaring med streetart og de står klar til at give dig gode råd til skitsetegneteknik, så dit konkurrencebidrag bliver superflot.

Sådan deltager du

Alle store kunstværker starter med en skitse, og den skal DU udforme. Giv kreativiteten frit spil! Hvad vores nye streetartkunstværk skal forestille, og hvordan det skal se ud, kan du være med til at bestemme. Vi ønsker, at maleriet på vores mur fortæller, at der her findes et fantastisk bibliotek. Find gerne inspiration i et eller flere af disse buzzwords som kendetegner vores bibliotek: litteratur, fælleskab, fri og lige adgang, samfundsdebat, viden og læring.

Der er ingen grænse for hvor mange forslag du må indsende, og du bestemmer selv om du bruger farvekridt, blyant, tusch, kul, vandfarve, maling eller andet. Du må også gerne kaste dig ud i at lave noget grafisk på computeren.

Tag til sidst et godt billede af din skitse og send det i en mail til streetart@aalborg.dk


Gratis - tilmelding ikke nødvendig

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten