For altid, Lara Jean af Jenny Han

Hvis du er til bøger om den helt store kærlighed - og den kan godt findes selvom man kun næsten er 18 - så er den her serie bestemt noget for dig. Det er historien om Lara Jean og Peter der begynder som "falske" kærester for at gøre andre misundelige og selvfølgelig ender de med at forelske sig sådan rigtig i hinanden - det kan godt lyde lidt for plat, men jeg synes faktisk at det fungerer rigtig godt. Især fordi de problemer de kommer ud, er nogle jeg kan forestille mig at alle kan blive udsat for.

 

Nu er hende og Peter jo sammen for alvor, men deres forhold trues stadig. Nu af college som ligger lige efter sommerferien. Selvom Lara Jean og Peter har planlagt det hele, går intet som de havde forestillet sig, og snart skændes de og har svært ved at snakke sammen. Især om de ting der omhandler de to og hvad de skal i fremtiden. Ingen af dem vil begå fejl, men netop fordi de ikke snakke sammen, risikerer de at gøre det. Ud over det med kærester er det også en fin historie om søskendeforhold og det at være i en sammentømret familie, hvor sammenholdet pludselig trues af nogen udefra.

 

Nogen kan måske også frygte at det bliver for amerikansk eller for sukkersødt. Det synes jeg ikke det gør - et par gange kommer vi tæt på, men ikke noget som historien ikke kan bære eller som er for irriterende. Der er en del dimissions traditioner som jeg ikke kendte, men de bliver beskrevet rigtig godt og man føler historien har et godt flow, fordi begivenhederne er omtalt som de er. Samtidig får vi hele tiden et indblik i hvad Lara Jean føler omkring det hele - hvilket også virker rigtig godt.

 

Det er i det hele taget en rigtig fin afslutning på en god serie, som er god til dem der vil læse om kærlighed. Der er ingen "frække" scener i og selvom det godt kan virke lidt poleret til tider, så passer det stadig rigtig godt til historien, for sådan er Lara Jean og hun er tro mod sig selv hele vejen igennem, selvom hun udfordres.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

CarlsenPuls

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten