Rød mand/sort mand af Kim Leine

Vi er i Grønland i starten af 1700-tallet. Historien handler om sammenstødet mellem præster og hedninge, om den håbefulde kærlighed, døden og den afgrundsdybe ondskab.


I bogen følger vi to historier, den ene er Sort mands historie, den anden er Rød mand.
I Sort mands historie følger vi præsten Hans Egede, der har drevet en mission blandt grønlænderne i 3 år. Han ser djævle overalt, og tvivler på, at grønlænderne vil slippe deres hedenske mørke.

Rød mand er den grønlandske åndemaner Aappaluttoqs. Hans kone dør og hans søn, Frederik Christian, bliver alvorligt syg. Han kan ikke selv passe sønnen, som kommer i pleje hos Hans Egede og hans kone Gertrud. Hans Egede døber Frederik Christian, og opdrager ham kristent. Da han bliver rask, vil Hans Egede ikke aflevere ham tilbage til faren.


Historien beskriver nogle af de ritualer og overbevisninger, man havde i 1700-tallet. Hvor en af de bedste måde at helbrede på, var ved at tappe blod ud af kroppen og derved kurere sygdommen.


Bogen er en selvstændig efterfølger til Profeterne i Evighedsfjorden, som foregår i Grønland i en lille koloni i slutningen af 1700-tallet. Den beskriver det hæslige, det barske, det smukke og de ting, vi havde glemt eller ikke vidste om Grønland i 1700-tallet, på en måde, der gør det svært at stoppe med at læse.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Gyldendal

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten