Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Flot illustreret bladre- og oplevelsesbog om robotter, deres historie og udvikling fra den første dampdrevne due i Grækenland år 400 f.v.t. til den menneskelignende rumrobot R5 Valkyrie, der skal være første "mand" på Mars. For børn og unge på 10-13 år, andre interesserede kan også læse med

Beskrivelse

Bogens indhold er ordnet i 6 dele. I første del er der en definition af begrebet robot og noget om robotternes opståen og funktion, samt udnyttelse af robotteknik m.m. i forskellige sammenhænge. Derefter en del om robotteknologi i hjemmet: Personlige hjælpemidler, robotstøvsugere og gulvmopper, omsorgsrobotter og automatiserede butikker. 3. del handler om automatiserede processer på arbejdspladserne. Herefter følger 33 sider om menneskelignende robotter, som kan lære af deres erfaringer. 4. del hedder "Ud i det blå", og handler om dyreefterlignende robotter i naturen. Sidste del hedder "Helterobotter" og handler om robotter, der kan nå ud til steder ingen mennesker kan nå, løse opgaver i farlige områder og udføre særligt vanskelige opmålinger. Der er store og små billeder med tilhørende billedtekster på alle sider og bogen slutter med ordliste og stikordsregister

Vurdering

Det er en spændende og flot bog om robotter, som giver et indtryk af robotteknologien og de mange steder den bliver brugt. Bogen går ikke så meget i dybden, så den fungerer bedst som supplement til andre bøger om robotter

Andre bøger om samme emne

Et godt Supplement til Robotter og Kunstig intelligens