Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

En elev findes død på kostskolen Skt. Stephens. Efterforsker Jazz Hunter, som er i nabolaget, får sagen, og hun indser snart, at der ikke er tale om et naturligt dødsfald. Men er der en drabsmand på skolen? Behagelig læsning for alle, der holder af en rigtig hygge-krimi

Beskrivelse

Er der tale om et epileptisk anfald, da en elev findes død på den gamle kostskole i Norfolk, eller ligger der en forbrydelse bag? Jazz Hunter fra afdelingen for personfarlig kriminalitet i London har opsagt sit job, men overtales til at vende tilbage og i takt med at efterforskningen skrider frem, åbenbarer kostskolens dybeste hemmeligheder sig for hende. Bogen er udgivet af Lucinda Rileys søn, Harry Whittaker, efter hendes død. Forfatteren kendes bedst for "De syv søstre-serien"

Vurdering

En velskrevet og underholdende krimi om gamle hemmeligheder, som forfølger slægter igennem generationer. Bogen fanger den særlige, engelske stemning i det lukkede kostskolemiljø, hvor familier og personale flettes sammen af en fælles fortid. Om mobberi, loyalitet og svigt - og ikke mindst om ulykkelig kærlighed

Andre bøger om samme emne

Bogen kan bedst sammenlignes med en krimi som Gøgens kalden, som er en del af serien "Cormoran Strike og Robin Ellacott". Den svenske krimi Kostskolen af Karin Wik er en anden, spændende krimi, som udspiller sig på en kostskole