Lektørudtalelse

Forfatter: Ingelise Blom Hansen

Kort om bogen

Karl Smart har talent, synes han da selv. Men synge, det kan han ikke. Det kan August, som Tilly også kan lide. Hvad skal Karl gøre for at vinde skolens talentshow? Fra 9 år

Beskrivelse

To nye titler i den humoristiske serie om Karl Smart fra Alineas "Rød læseklub"-serie. Karl Smart fortæller selv direkte sin historie til læseren. Undervejs kommer der små talebobler med kommentarer til det fortalte. Karl får også her i begge bind hjælp fra sin bedste ven Kalle, når han skal imponere Tilly fra klassen ved at vinde talentkonkurrencen på skolen eller ved at medbringe det mest eksotiske dyr til kæledyrsdagen. Drengen August er desværre hele tiden på banen. Han kan både spille guitar og synge, og det er også ham, der ender med at få et kys af Tilly på kæledyrsdagen. Undervejs findes der farvede illustrationer. Der kan hentes opgaver på laeseklub.alinea.dk

Vurdering

To rigtig sjove og humoristiske bøger om Karl og hans venner. Historierne er sjove, og layoutet med kommentarer undervejs gør bogen lidt anderledes og indbydende. Passer rigtig godt til aldersgruppen

Andre bøger om samme emne

Prøv nogle andre sjove bøger, fx Karmaboy - kometen og den onde numsekløe eller Sceneskræk