Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

Kort roman om en kvinde i krise, som bogstaveligt talt rejser ud for at stå ansigt til ansigt med sin indre frygt og vrede. Og møder den i skikkelse af en bjørn. En skæv og underholdende fortælling med genkendelig mening i galskaben for især kvindelige læsere af nutidige danske romaner

Beskrivelse

Vibse, en kvinde i 50'erne, flygter hjemmefra op til ødegården i Sverige, dagen efter et skænderi med sin mand. Hun er netop blevet fyret fra sin gymnasielærerstilling pga. samarbejdsproblemer, datteren er flyttet til Jylland med kæresten, og Bent, hendes mand (som i virkeligheden hedder Lars, når hun ikke er irriteret på ham) er alt for forstående. Flov og rasende kører hun ud i vildnisset for at tænke sin livssituation igennem. En kraftig snestorm, manglen på mad og et omfattende strømsvigt byder på udfordringer og sætter selveste livet i perspektiv

Vurdering

Guldager overrasker med denne skæve, skønne lille roman om en en kantet kvinde, som er kørt træt i sit ægteskab og sin karriere og har behov for at sætte det lidt på spidsen. Et fint portræt af denne kvinde i 50'erne, der skildres med skarp ømhed. Formen er kortfattet, sat i korte kapitelafsnit; nem at læse, men ikke så nem at glemme

Andre bøger om samme emne

Vibse minder så meget om Susanne i Bådens navn, der også er et sted i sit liv og sit ægteskab, hvor alt skal tages op til revision. Kvinder i midtvejskrise kan man også læse om i Forandringer og På grænsen