Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Uge for uge dokumenteres en graviditet fra en fars synsvinkel. Komikeren Heino Hansen kommenterer konens graviditet med forundring, forskrækkelse og et smil på læben. Til interesserede i faderrollen og graviditet

Beskrivelse

Ni måneder kan godt være lang tid, når ens kones humør konstant svinger og man skal til at forholde sig til at være tre i stedet for to. I denne bog af komikeren Heino Hansen gennemgår han uge for uge udviklingen i graviditeten frem til fødslen. Her er både op og nedture, øjeblikke fyldt med glæde og andre fyldt med ængstelige tanker. Under graviditeten forandrer både Hansen og konen sig både fysisk og psykisk

Vurdering

Hansens komiske baggrund fornægter sig ikke, og bogen er holdt i en sjov og bittersød tone, med blik for det satiriske. Der er sjove observationer og et reflekteret blik på på den kommende faderrolle. Det er sjovt og hurtigt læst

Andre bøger om samme emne

Af andre lignende bøger findes Du skal være far og Når du bli'r far. De er dog ikke i samme humoristiske tone som Hansens