Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

En rimet billedbog om fem små mus. Mørkemusen, den allermindste og frygtsomste af dem, viser sig at være en heltemodig lille én. Fra 3 år

Beskrivelse

Bag en sprække i panelet kommer fem små mus til verden. Mørkemusen er den mindste og bliver først født efter det er blevet mørkt. Mørkemusen er en stille og frygtsom mus, der altid er sidst når museflokken vover sig ud i verden. En dag er der ved at ske en ulykke med musesøster, og så finder Mørkemusen heltemodet frem. Rimsmeden Marianne Iben Hansen og illustrator Tea Bendix har tidligere samarbejdet om Fuglen

Vurdering

Det er en sød, rimet tekst, der nok skal vække glæde hos børnene når den bliver læst højt. Illustrationerne er collagelignende tegninger, der leger med lys og mørke, og er fyldt med græs, blomster og de søde små mus. Billede og tekst fungerer virkelig fint sammen i denne fine musehistorie om en usandsynlig helt

Andre bøger om samme emne

En anden historie om en usandsynlig helt er Tomat af Mette Eike Neerlin og Kamila Slocinska, hvor en meget stille og genert pige tør være modig, når det virkelig gælder. Den rimede musehistorie minder mig også om sangen "I en kælder sort som kul", som er i De små synger