Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Efter farens død beslutter Daniel, som er forfatter, sig for at skrive "Forsvindingsskoven", hans egen historie om den tyraniske og voldelige fader. For læsere af far-søn forhold og moderne danske romaner

Beskrivelse

Forfatter Gorm Henrik Rasmussen er tilbage i Aalborg med denne roman som bl.a. foregår i Hasseris bydelen. En roman om et far-søn forhold og en dæmonisk far som tyraniserer familien med sine humørsvingninger. Da faderen dør rydder bogens jeg-fortæller Daniel og søsteren op i barndomshjemmmet "Girafhuset". Et hus som den kunst- og arkitekturinteresserede fader har fået bygget. Et hus som minder om en giraf, men er også et hjem hvor der kommer store "giraffer" i form af kunstnere, kendte kulturpersonligheder, ministre og politikere. Daniel, som er forfatter, beslutter sig for at blive i huset et stykke tid for at skrive den nødvendige "Forsvindingsskoven", en roman om den charmerende, kunstelskende og voldelige fader

Vurdering

Vedkommende, gribende og velskrevet historie som fænger hele vejen igennem. En almen fortælling som samtidig emmer af Aalborg, gavtyvehistorier og vanvittige personligheder

Andre bøger om samme emne

Vedrørende far-søn vinklen, som er romanens tandhjul, er det oplagt at sammenligne med Gud taler ud og Kunsten at græde i kor