Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til de mange der var begejstrejede for forfatterens debutroman Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt og desuden til læsere, der godt kan lide et godt grin i en meget underholdende, letbenet og velskrevet roman, der efterlader dig med et stort smil på læben. Kort sagt vil romanen, meget fortjent, ramme en stor målgruppe på bibliotekerne

Beskrivelse

Nombeko vokser op i Sydafrikas slum. Holger 1 og Holger 2 vokser op i Sverige, i skyggen af deres far som hader monarkiet. Nombeko ankommer, sammen med en atombombe, til Sverige og slår følgeskab med blandt andet to gange Holger, kongen og statsministeren og et par Mossad-agenter! Det lyder absurd og det er det også. Barokt, letbenet, underfundigt, kløgtigt, rørende og til tider hylende morsomt. Jonassons sammenblanding af fiktion og fakta fungerer eminent i denne røverhistorie, personerne er levende og humoren skarp, som var det Forrest Gump man sad og så. Hør blot her fra en passage, hvor en Mossad-agent netop er gået på pension: "9 dage forinden var han blevet fejret med mandelkage og takketale. Eftersom chefens tale var smuk, men forløjet, smagte mandlerne bittert."

Sammenligning

Den oplagte sammenligning er Jonassons før nævnte debutroman, da bøgernes form minder meget om hinanden, og ellers kunne man læse Erland Loes Kurt-romaner, eksempelvis Kurt Kurér

Samlet konklusion

Romanen er en årets bedste feel good romaner, hvor satiren og de absurde optrin sidder lige i skabet. Vil få et meget stort udlån på de danske folkebiblioteker