Lektørudtalelse

Katamaranen er en social-realistisk skildring af et arbejderkvarter. Forældrene er trætte, og børnene slutter sig sammen i bander for dog at føle samhørighed med nogen. Jørgen, 15 år, er bandeleder, uønsket fra fødslen. Peter, 12 år, flytter til og bliver Jørgens yndlingsoffer. Thomas er 15 år, han er socialist og ønsker en børnerevoiution. Thomas og Peter bliver venner, og da Thomas har homoseksuelle tilbøjeligheder bruger han Peter seksuelt. Efter at Thomas har slået en gammel mand ned og taget hans penge, beslutter han sammen med Peter at rejse til Sverige for der at opleve den fulde frihed uden voksne, være sammen med både piger og drenge, drikke o.s.v. De forliser, men reddes af en led kapitalist, som Thomas til sidst slår ned med sin korte kæde. Bogen er præget af råhed og kulde. Peter banker en mindre dreng for at få selvtillid. Bagefter udnytter Thomas ham seksuelt. Jørgen begår selvmord. Det var nr. 7, sagde man i højhuset. Beskrivelsen af børnene ogdereshandlingervirker sandfærdig. Fremhævelsen af Thomas' sociale forståelse lyder noget postuleret, men årsag/virkning (dårlige sociale forhold - frustrerede børn) står klart. Ungdomshylden piger og drenge