
Tilfældighedernes spil
En forbyttet kuffert. En uventet gevinst. Et godt råd fra en mystisk fremmed. Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag. Men vi mennesker søger altid efter en mening med tilværelsen og derfor bliver bøger, hvor tilfældigheder spiller en hovedrolle, ofte til en jagt på mening. Fortællinger om livet, som på grund af en tilfældighed ikke lige blev som planlagt. På godt eller ondt.
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem
Frank, fra en fattig arbejderfamilie, møder på universitet Thea, der kommer fra en rig familie. De bliver kærester og venter barn. Kort inden termin forsvinder Frank, og da han kommer hjem er det med en meget usandsynlig historie.
Lån romanen Frank vender hjem af Kristian Bang Foss
Neil Gaiman: Oceanet hvor grusvejen endte
En midaldrende mand vender hjem til sin hjemegn, hvor han overmandes af minder om onde kræfter og oplevelser, som var alt for farlige for en lille 7-årig dreng.
Lån romanen Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman
François Lelord: Hectors rejse
Den unge franske psykiater Hector synes han møder for mange ulykkelige patienter i sin konsultation, som han ikke kan gøre lykkelige. Derfor beslutter han at rejse ud i verden med det mål at finde lykkens forskellige bestanddele.
Lån romanen Hectors Rejse af François Lelord
Stine Pilgaard: Meter i sekundet
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer + på eReolen
Lån romanen Meter i sekundet af Stine Pilgaard
Robin Sloan: Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik
En gammel støvet boghandel viser sig at være porten til en hemmelig kult, der søger at afkode grundlæggerens opskrift på det evige liv. Clay Jannon og hans venner kaster sig ud i forsøget på at knække koden ved hjælp af moderne teknologi.
Lån romanen Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik af Robin Sloan
Anders Løgstrup Bjerg: Regnen falder
Daniel er en ung mand med ambitioner der tynger ham. Så da han får mulighed for at blive medstifter af en isbutik siger han ja, da han på den måde kan flygte fra de forliste ambitioner om en karriere på Filmskolen. Og det bliver starten på noget stort.
Lån romanen Regnen falder af Anders Løgstrup Bjerg
Paul Auster: By af glas
Roman med New York som den labyrintiske baggrund for krimiforfatteren Quinns efterforskning af en gådefuld og absurd sag om en far, der stræber sin søn efter livet. Serie: New York trilogien : 1.
Lån romanen By af glas af Paul Auster
Jonas Jonasson: Analfabeten der kunne regne
Fra Sydafrika til Sverige, fra apartheid til Mossad, fra dumhed til genialitet. Det ene absurde optrin afløser det andet i denne underholdende roman, hvor pigen Nombeko fra Sydafrika finder sammen med Holger fra Sverige og hvor de sammen skal forsøge at komme af med en atombombe!