Spil brætspil og bliv klogere på naturvidenskab

24.05.22
Naturvidenskab kan være et svært emne at blive klogere på, men igennem brætspil kan det læres på en sjov måde.

Det naturvidenskabelige felt består af astronomi, biologi, fysik, geografi, geologi, kemi, matematik og datalogi og handler ofte om at undersøge og blive klogere på verden omkring os. Naturvidenskabelige forskere fremsætter hypoteser, som de skal af- eller bekræfte igennem for eksempel forsøg.

Vores verden er forunderlig, og det kan være svært som almindeligt menneske at sætte sig ind i at forstå, hvorfor verden er som den er. Men måske kan disse anbefalinger til brætspil gøre dig og din familie nysgerrig på at lære om naturvidenskab på en lidt anderledes måde end ved for eksempel bare at læse en bog.

Terraforming Mars

Alder: 12+
Antal spillere: 2-4 spillere
Spiltype: Strategispil
Spilletid: 60+ min.

Beskrivelse:
I skal indtage rollen som forskellige virksomheder, der vil flytte jordens befolkning til Mars. Målet er at terraforme Mars, så den er beboelig for alle, der skal plantes træer og laves søer som den bedste Matt Damon. Målet er at slå de andre modstandere. Det, der gør spillet sjovt og udfordrende, er at med over 150 forskellige kortkombinationer og over 10 forskellige virksomheder ligner to spil nærmest aldrig hinanden. For at blive virkelig god til spillet skal man derfor mestre forskellige måder at spille på, hvilket gør spillet ret unikt. Det tager omkring 1-2 timer at spille afhængigt af, om man er vant til det eller ej.

Photosynthesis

Alder: 7+
Antal spillere: 2-4 spillere
Spiltype: Familiespil
Spilletid: 40-60 min.

Beskrivelse:
Photosynthesis er et rigtigt sjov spil for hele familien. Du skal spille spillet, hvis du er vant til at spille andre spil som for eksempel "Settlers of Catan" og gerne vil prøve lignende spil. Der er nemme mekanikker i spillet, hvilket gør det ideelt at lære også for nye spillere. Samtidigt er træ-brikkerne meget flotte og illustrative. Spillet er bygget op om en 1-2-3 mekanik, dvs. de små træer giver 1 point, de mellem giver 2 point og de store træer giver 3 point. Med lidt nem vejledning er det set før, at børn spiller lige op med forældrene. Det handler nemlig om at være snu – spillet handler kun om at bruge de små grå fremfor at være heldig med terningslag.

Dyr på dyr

Alder: 3+
Antal spillere: 2+ spillere
Spiltype: Børnespil
Spilletid: 10 min.

Beskrivelse:
Dyr på dyr er et sjovt lille stablespil. Hver spiller skiftes til at slå en terning og placere det tilhørende dyr ovenpå. Spillet er sjovt, og lærer børnene om turtagning, farver og øver balanceevnen. Derudover giver det også en oplagt mulighed for, at I kan snakke om dyrene. Og så er det tilmed udfordrende for de voksne at se, hvor højt man kan stable ting, før det hele vælter sammen. Så har man et nysgerrigt barn på, hvad dyrene kan, så prøv spillet "Dyr på dyr".

Power grid 

Alder: 16+
Antal spillere:  2-6 spillere
Spiltype: Strategispil
Spilletid: Ca. 2 timer

Beskrivelse:
Power Grid er et strategispil, hvor man skal levere strøm til forskellige byer i Tyskland. Målet med spillet er at bygge alt lige fra olierefinaderier til vindstrøm og sørge for, at beboere i byerne kan få den strøm, de har brug for. Selve spillet har nogle fede mekanikker, hvor man skal byde ind på de bygninger, man vil bygge, der kan levere strøm. Det handler ikke om at være den mest bæredygtige, men derimod om at være mest snu.  
Spillet er lidt et klassisk eurogame, og er til de lidt længere spilaftener uden børn. 

 

Inspiration