Sommerfilm - på roadtrip med vind i håret

06.07.21
Tag ud i det blå med en god film fra Filmstriben og bibliotekets store filmsamling

Ud i det blå - frihed eller flugt?

 Pak en taske med det mest nødvendige og tag med ud i det blå. Ingen faste planer. Det er dagsformen, der bestemmer ruten. Eller flugten. For ofte er der noget på spil i disse roadtripfilm. En fare at flygte fra. Et mål der skal nås. En fortid der skal ses i øjnene. En fremtid der er usikker. Som i roadtripmakkerparret over dem alle - Thelma og Louise. 

Thelma & Louise
De to veninder Thelma og Louise tager efter en tragisk hændelse på en eventyrlig flugt gennem det sydøstlige USA. Med en ihærdig politiassistent i hælene, en charmerende blaffer, som de møder undervejs, og en række forbrydelser i bagagen veksler rejsen mellem en festlig, energisk ferie og en personlige odyssé.
Se Thelma og Louise på Filmstriben

Camper 303
Da den unge Jule finder ud af, at hun er gravid sætter hun kursen mod Portugal for at tale med sin kæreste. Hun rejser afsted i en Mercedes ”303” autocamper, og samler blafferen Jan op, som er på vej til Spanien for at opsøge sin biologiske far. Jule og Jan er begge meget optagede af livets store spørgsmål. Deres roadtrip udvikler sig til en følelsesmæssig rutsjebanetur.
Se Camper 303 på Filmstriben
Find Camper 303 på biblioteket

Springtur i Toscana
Beatrice er en speedsnakkende fantast og en wannabe grevinde Donatella er en mut, tatoveret og skrøbelig ung kvinde, der er opslugt af sin egen store hemmelighed. De er begge patienter på det sikrede psykiatriske bosted Villa Biondi i Toscana og beslutter sig for at tage flugten og tage på eventyr i det smukke område. 
Se Springtur i Toscana på Filmstriben
Find Springtur i Toscana på biblioteket

Rain man
Da Charlie Babbitts far dør regner han med at arve en formue, men i stedet arver en for ham ukendt bror, Raymond, hele formuen. Raymond er autist og mødet mellem de to brødre åbner nye sider af tilværelsen for dem begge
Find Rain Man på biblioteket

Farver og striber - og film på skiver?

Filmene enten kan streames fra Filmstriben eller kan findes i bibliotekets store samling af film på dvd og blu-ray. Dvd? Tænker du måske. Mener hun virkelig det? Er det ikke ret gammeldags? Jo, det er ret retro, men der er mange dejlige fordele ved den gode gamle skinnende skive.
Det er mere miljøvenligt at se film på dvd end at streame. Det er sjovt at blandre filmsamlingen igennem, fylde posen med film og så rituelt sætte dem i maskine. Filmstriben kan løbe tør for film men vores blu-ray og dvd-samling holder åbent hele måneden.
Se vores store udvalg af film for voksne på blu-ray og dvd

Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig. Filmstriben kan bruges af alle, der er oprettet som bruger på deres lokale bibliotek. Filmene er til visning til privat brug. 
Her finder du Filmstribens tilbud

Inspiration