Sommerfilm - Oh those summer nights

02.07.21
Tag et hvil i skyggen med en god film fra Filmstriben og bibliotekets store filmsamling

Sommer, sol og skønne film

Uanset om du får solstik eller sommerregn i din ferie, så husk det gode råd om at søge ind i skyggen midt på dagen. Du kan jo f.eks. slappe af med en god film. Her er et udvalg af gode film, der dyrker følelsen af ungdom og sommerferie. En følelse du aldrig bliver for gammel til at dykke ned i.

Farver og striber - og film på skiver?

Filmene enten kan streames fra Filmstriben eller kan findes i bibliotekets store samling af film på dvd og blu-ray. Dvd? Tænker du måske. Mener hun virkelig det? Er det ikke ret gammeldags? Jo, det er ret retro, men der er mange dejlige fordele ved den gode gamle skinnende skive.
Det er mere miljøvenligt at se film på dvd end at streame. Det er sjovt at blandre filmsamlingen igennem, fylde posen med film og så rituelt sætte dem i maskine. Filmstriben kan løbe tør for film men vores blu-ray og dvd-samling holder åbent hele måneden.
Se vores store udvalg af film for voksne på blu-ray og dvd

Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig. Filmstriben kan bruges af alle, der er oprettet som bruger på deres lokale bibliotek. Filmene er til visning til privat brug. 
Her finder du Filmstribens tilbud

Oh those summer nights 

"Summer days drifting away, to oh oh those summer nights"., som de synger i Grease. Den lange uendelige sommerferie i ungdommen med ulykkelige forelskelser er et hyppigt tema i sommerfilm. Sommerklassikeren over dem alle er ikke på Filmstriben, men til gengæld kan du finde den i vores store filmsamling på biblioteket. 
Find filmen Grease på biblioteket

Hot summer nights
Sommeren 1991. Timothée Chalamet spiller teenageren Daniel bliver sendt til Cape Cod for at bo hos et familiemedlem efter sin fars død. Da Daniel møder den lokale pusher, begynder en ferie med stofhandler, eventyr og hemmelige romancer. 
Se Hot summer nights på Filmstriben

Call me by your name  
Sommeren 1983 får Hr og fru Perlman og deres søn Elio besøg af den unge amerikaner Oliver, der skal bo hos familien. Mødet med den karismatiske og udadvendte Oliver vender op og ned på Elios kærlighedsliv og efterlader ham forandret og mere moden. 
Find Call me by your name på biblioteket

With a little help from my friends

Meget kan ske i løbet af en sommerferie. En tid med nye venskaber og underlige sommerferiejobs. Ofte er man mange erfaringer rigere, når man dækker den solbrændte hud med arbejdstøjet og tager hul på et nyt skoleår eller et nyt liv. 

Weathering with you
En fantasifuld japansk animationsfilm om den 16-årige Hodaka, der flytter til Tokyo en sommer, hvor det regner konstant. Så møder Hodaka pigen Hina. Hun kan stoppe regnen og få solen til at skinne! Filmen er fyldt med kærlighed og magiske øjeblikke.
Se Weathering with you på Filmstriben
Find Weathering with you på biblioteket 

The way way back
Duncan er 14 år, genert og modvilligt med sin mor og hendes nye, nedladende kæreste på sommerferie. Han flygter hen i et vandland, hvor han bliver venner med chefen og får et job. 
Se The way way back på Filmstriben

Team Hurricane
En punk-chick-flick om otte teenagepigers sommer i en ungdomsklub. Undervejs opstår et fællesskab, som får dem til at tale åbent om de mange tanker og følelser, der vælter rundt i deres indre om sex, mindreværd, sygdom, forældre, drenge - og pige.
Se Team Hurricane på Filmstriben
Find Team Hurricane på biblioteket

Inspiration