Foto: Janko Ferlic / Unsplash

Sådan taler du med dit barn om konflikten i Ukraine

28.02.22
Krigen i Ukraine fylder rigtig meget - her er gode råd til samtale med børn om konflikten.

Krigen i Ukraine fylder meget i medierne i disse dage – ikke kun i de online medier som voksne ser, men også i det nyhedsfeed børn og unge har. Fx på Facebook og TikTok fylder videoer med bygninger der bliver sprængt i luften og mennesker på flugt. 

Derfor kan det være vigtigt at snakke med dit barn om krigen, men hvordan gør man lige det? Hvordan tager man en snak der kan gøre ondt, gør en bange og angst?

Der kan være mange måder at tage sådan en snak på, vi har her skrevet seks gode råd til hvordan sådan en snak kunne foregå:

  • Lad dit barn tage initiativet til samtalen. Vær opmærksom og grib barnets initiativ.
  • Tal med dit barn og lyt - lad barnet styre samtalen med spørgsmål og skab ikke unødig bekymring.
  • Vær opmærksom på, hvad dit barn ser og oplever.
  • Hold samtalen kort og præcis
  • Vær så relevant og ærlig som mulig. Fortæl hvad du ved og hvad du selv er i tvivl om - det er i orden ikke selv at have alle svarene.
  • Fortæl, at barnet er i sikkerhed - det er rigtig godt at skabe tryghed i samtalen.

Derudover har Red Barnet lavet en guide til hvordan du taler med dit barn om konflikten

Vil I blive klogere på emnet, så læs Børneavisen eller se Ultra Nyt på DR sammen med dit barn. Ultra Nyt sender nyheder til børn særligt til de 9-14-årige fortalt i et sprog, som de forstår.

Læs mere om krigen i Ukraine på Faktalink

Slutteligt har vi fundet en masse inspiration til læsning om krig, flygtninge, angst og bekymring. Her er både billedbøger, for de yngre læsere, som kan læses sammen med en forælder og romaner til de lidt større børn.

Tags
Inspiration