Nytårsforsæt for 2021 - mere læseglæde!

05.01.21
Er: "Mere læseglæde" ét af dine eller dine børns nytårsforsætter? Så har vi opskriften på at gøre dig eller dine børn vilde med læsning!

Læsesporet.dk er et spritnyt site, hvor du kan finde et væld af inspiration og idéer til at styrke læseglæden hos børn og unge på 6-16 år.
Bibliotekerne udvikler løbende succesfulde læseindsatser, og flere af dem bliver nu samlet ét sted. Besøg Læsesporet.dk og få ingredienserne til at kreere den helt rette læsestemning.

På Læsesporet.dk finder du også masser af viden om børn og unges læsevaner og -kultur. Læsesporet byder på noget til både forældre, lærere, biblioteksformidlere og andre fagprofessionelle.

Gå på opdagelse - eller gå målrettet efter læsekoncepter som fx Læsedysten, Læsefamilier eller Sluk og Læs.

Kom med på sporet af læseglæde!