Nordiske noveller

08.07.20
Fem uforglemmelige nordiske novellesamlinger du ikke må gå glip af.

Noveller er små komprimerede billeder af livet. Selvom de ikke tager lang tid at læse, kan de bedste af dem sætte sig som svært afrystelige følelser eller små glade erindingsbobler - men altid lægger de et nyt lag på ens indsigt i være menneske.

Novellens kunst er udeladelsens – så derfor – læs den gerne flere gange, så opdager du guldet mellem linjerne. Eller læs dem sammen med andre og opdag, hvad andre ser, som du ikke ser.  

De fem novellesamlinger, der bliver præsenteret her, er udgivet i perioden 2017 til 2020. De fleste er skrevet af unge forfattere, en enkelt er debutant, en er gammel og garvet og der er tre danskere, en nordmand og en islænding.

Tyverier af Thomas Korsgaard

Den danske forfatter Thomas Korsgaard (født i 1995) stjæler med arme og ben – vel og mærke oplevelser og indtryk fra sine omgivelser. Så koger han dem ned, spinder en ende og ud kommer små hverdagsfortællinger om, hvor svært det er at være barn og ung, når venneforhold forandrer sig, når man er flov over sit hjem, er en ensom kuglepennesamler, uønsket nybagt far eller en presset telefonsælger.

Samlingen er Thomas Korsgaards tredje udgivelse udsendt i 2019. Novellerne bæres af dialogerne, der står lysende klare og ægte i deres forsøg på at nå igennem til den anden. Det lykkes langt fra hver gang. Thomas Korsgaard har en fantastisk evne til at beskrive situationer, så de efterlader et lille stik i hjertet eller tanken: ”Hvorfor siger de ikke bare det de mener?”. Derfor er det nok heller ikke tilfældigt, at han har kastet sig over oversættelsen af den næste novellesamling i samlingen her. 

Må jeg komme med dig hjem af Marie Aubert

Den norske forfatter Marie Aubert (født i 1979) debuterede i 2016 med novellesamlingen ”Må jeg komme med dig hjem”. Og titlen siger det hele – her er noveller om mennesker, der søger venskaber, kærester eller blot at blive set som dem, de er. 

Marie Aubert er meget optaget af begrebet skam og lader konstant sine karakterer rode sig ud i situationer, hvor komplekse, skamfulde og smertefulde følelser får overtaget i deres nære relationer. De overskrider konstant grænserne for, hvad man kan tillade sig socialt, samtidig med at de higer efter at høre hjemme. Som når den forsmåede veninde i ”Gammelt ægtepar” føler sig vraget og i ren jalousi og desperation lægger skamløst an på bedstevenindens kæreste.

I de nære relationer er det usagte ofte det, der betyder allermest og dialogerne mestrer Marie Aubert til fulde. Hun bruger det famlende, upræcise hverdagssprog til at få frem, hvad folk egentlig tænker og føler, når de ikke kan sige det lige ud. Eller til at vise, hvordan personerne kæmper for at komme overens med at livet måske blev noget andet, end det man havde forestillet sig.

Velsignelser af Caroline Albertine Minor

Den danske forfatter Caroline Albertine Minor (født 1988) udgav i 2017 sit andet værk, novellesamlingen ”Velsignelser”. Som i ”Må jeg komme med dig hjem” møder vi mennesker, der har mødt en anden skæbne end den, de drømte om. Her i form af sorg og retningsløshed.

En ung kvinde bliver alene med et nyfødt barn, da manden kører galt og kun uendeligt langsomt og måske aldrig helt vender tilbage til sit gamle jeg. En mor erindrer rejsen til Australien for at hente sin datter, der har begået selvmord. Datterens barndomsveninde lever også med savnet og hendes vinkel får vi i en anden novelle. I samlingens sidste fortælling hører vi datterens egen historie – dog uden at vi helt forstår grunden til, at hun ikke længere ønsker at leve. 

På den måde fletter novellerne sig ind i hinanden og er elegant afdæmpede i de nuancerede og klare beskrivelser af følelser, tilstande og relationer. Personerne i novellerne bliver mere vist end forklaret og der ligger meget og gemmer sig i dialogerne. 
Retningsløsheden kommer måske som en reaktion på sorgen. Men sammen med retningsløsheden er der et til tider afklaret liv. For selv når det går karaktererne allerværst, virker det som om, de hviler i sig selv og har accepteret livets forgængelighed og tilfældighed. 

Kløe af Frida Isberg

Den islandske forfatter Fríða Ísberg (født i 1992) udgav denne sin første novellesamling i år og er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020. Novellerne kommer godt rundt hos dagens islændinge, men forfatteren har et særligt godt greb om sin egen generation og dens genvordigheder i kampen for at finde retning i voksenlivet.

Hendes karakterer står ofte alene i begyndelsen af noget nyt og skal lære at navigere. Som den unge mand, der elsker sin kæreste men væmmes ved hendes vaner. Diskussionen mellem dem står i stampe - for er en justering efter hinandens normer det samme som undertrykkelse?

Frida Isberg skriver originalt, poetisk og med underspillet humor om konflikter mellem generationer og køn, parforhold og sex, skyld og undertrykkelse, traditioner, der klinger hult og kærlighed, der er tidskrævende og svær at opnå. 
Det er hverdagsrealisme med kant og man er hele tiden spændt på, hvad den næste novelle gemmer på af godt beskrevne karakterer og miljøer. 

Så kan de lære det – syret selvtægtssatire af Mogens Lyhne

Den danske forfatter Mogens Lyhne (født 1945) har en lang række udgivelser bag sig. I novellesamlingen ”Så kan de lære det” fra 2019 går han i kødet på begrebet selvtægt med skarp satire og hyperrealisme som værktøj.  Her bliver allehånde overgreb og kriminelle handlinger hævnet med stor snilde og handlekraft -men ikke altid held. 

Her er ingen dybe personkarakteristikker, men alligevel kan man se personerne for sig og føler med dem, uanset om det er VVS´eren, der løsner et par vitale samlinger, de tre veninder, der giver fyndigt igen på krænkelser i nattelivet og en vestjysk jæger, der eksporterer ulveproblemet til København.

Så har du brug for et grumt grin eller for endelig at se retfærdigheden ske fyldest (sådan næsten), så er det Mogens Lyhnes noveller, du skal have fat i. Flere af dem har plots, der snildt kunne bygges en krimi over.