Ny model for lån på Filmstriben

01.06.21
Der er kommet point på Filmstriben. I stedet for, at du hver måned kan se et bestemt antal film, så har du pr. 1. juni et antal point at gøre godt med.

I den nye model stiller bibliotekerne et antal point til rådighed for brugerne, i stedet for som i dag et antal lån.

Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan på denne måde selv vælge, hvordan du ønsker at bruge dine point.

Filmene bliver inddelt i 4 pointkategorier:

•    Film og udvalgte dokumentarfilm, almindelig spillefilmslængde: 4 point
•    Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
•    Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
•    Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

I dag er dine lån pr. måned sat til 3. Det betyder, at du fra 1. juni har 12 point at se film for pr. måned.

På Filmstriben kan du tydeligt se, hvor mange point du skal bruge, for at se en bestemt film, og du kan løbende følge med i, hvor mange point, du har tilbage.

Læs mere om Filmstriben

Gå til Filmstribens hjemmeside

Se en video om, hvordan du låner film med det nye pointsystem (åbner i YouTube)