Foto af Kampus Production via Pexels
Foto af Kampus Production via Pexels

Nu kan du låne puslespil på biblioteket

Elsker du også at nørkle med et godt puslespil? Har du styr på alle dine brikker? Mangler du noget til julehyggen? Så er der gode nyheder til dig fra biblioteket!

Nu kan du nemlig låne puslespil hos Aalborg Bibliotekerne! Vi har udvalgt en række af puslespil fra forskellige udgivere, som i øjeblikket er ved at indgå i vores samling. 

Så hvis du eller dine unger er trætte af at samle de samme puslespil igen og igen, kan I nu låne en masse forskellige i stedet! Vi har puslespil med alt lige fra 200 til 3000 brikker!

Prøv for eksempel kræfter med myldrepuslespillene fra Jan van Haasteren, pusl dig ud af problemerne i "escape room-puslespillene" i EXIT-serien eller saml motiver fra Harry Potter, Pokémon eller Lisa Aisato eller et af de andre flotte puslespil. 

Eller hvad med et af puslespillene fra WASGIJ? Her bliver du udfordret ved, at det ikke er motivet på æsken, men snarere det næste der sker, eller situationen set fra et andet synspunkt, du skal samle! 

Så kom ind på dit bibliotek og spørg efter puslespil, så skal vi nok finde noget til dig!

Inspiration