Nostalgi fra det kongelige biblioteks digitale skatkammer

Da Limfjorden hed Langerak og Magasins julekatalog viste alt, hvad hjertet kunne begære i 1988. Gå på opdagelse i Det Kongelige Biblioteks digitale samling.

Tag på en nostaltisk tur rundt i de digitale samlinger på Det Kongelige Bibliotek. Det er altid sjovt at se noget af dét, der var engang.

Indenfor mode er det ekstra sjovt at se dét, der er kommet på mode igen og gætte på, hvad der ALDRIG kommer på mode nogensinde mere (men man skal aldrig sige aldrig). I Magasin du Nords varehuskatalog fra 1888 præsenteres fx en rund filthat med fantasifjer til kun 8 kroner. Spændende om sådan en sag kommer på mode igen på et tidspunkt. I Daells varehuskatalog fra 1911 kunne man købe en solid, dansk og helulden klædning til kun 270 øre alen. 

Se Magasin du Nords efterårskatalog fra 1888, hvori den omtalte fjerhat med fantasifjer nævnes i Det kongelige Biblioteks samling

Se Daells varekatalog fra 1911 med "40 special tilbud" i Det Kongelige Biblioteks samling

Rykker vi 100 år frem i tiden til 1988, kan du i Magasins julekatalog mindes duften af Lou-Lou , og det var tider, da man sad klar ved radioen for at optage sin yndlingssange over på BASF-kassettebånd, som også kunne købes i kataloget. Få et nostalgisk indblik i 1980'ernes mode, livsstilsprodukter, litteratur og alt hjertet ellers kunne begære dengang i 1988.

Se Magasins Julekatalog fra 1988 i Det Kongelige Biblioteks samling

Meget mere end varekataloger

Det kongelige biblioteks digitale samlinger rummer meget andet end varehuskataloger. Du kan fx finde et kort over Aalborg fra 1945 under Kort & Atlas, under Særudgivelser, og her kan man få sig den lille overraskelse, at Limfjorden ikke altid har heddet Limfjorden. Samlingen rummer mange kort, også over universet, og nogle af dem er pænt gamle. Et af de ældste er helt tilbage fra slutningen af 1500-tallet.

Se Det Kongelige Biblioteks luftfoto af Aalborg fra 1945

Se det hollandske kort fra 1586 over stjernebilleder i Det kongelige biblioteks samling

Det var en lille nostalgisk smagsprøve. Vi lover jer, at der er rigeligt at kaste sig over, og det kan nemt vise sig at være en lige så stor tidsrøver som kattevideoer på YouTube.