
Noget der ligner Lone Theils
Lone Theils' fascination af true crime og seriemordere kommer til udtryk allerede i hendes dubutkrimi Pigerne fra Englandsbåden, der følger journalisten Nora Sand og hendes opklaringsarbejde i en uhyggelig sag om en seriemorder.
Serien om Nora Sand består indtil videre af seks bind, der alle tager udgangspunkt i kriminalsager fra virkeligheden. Det er planen at Pigerne fra Englandsbåden bliver vist på DR1 som tv-serie.
Lone Theils er desuden forfatter til den medrivende og dystre krimitrilogi Hjemvendt, der foregår i det vestjyske med politiefterforsker Signe Brask i hovedrollen.
Læs også Britiske seriemordere, ligeledes skrevet af Lone Theils, der omhandler nogle af Englands værste af slagsen og søger at beskrive, hvad der driver dem til deres uhyggelige gerninger.
- Krimiserien med Nora Sand
- Krimitrilogien Hjemvendt
- Lyt til podcasten Forbrydelse og straf med Lone Theils og Janne Aagård som værter
Har du mod på mere true crime eller kriblende krimispænding i samme kaliber, kan du finde inspiration i listen nedenfor.