Billede med teksten Noget der ligner Det Gyldne Kompas

Noget der ligner Det Gyldne Kompas

26.11.21
Find inspiration til bøger og lydbøger fra eReolen, der ligner Philip Pullmanns serie om 'Det Gyldne Kompas'.

TV-serien His Dark Materials kan ses på streamingtjenesten HBO. Serien er baseret på den engelske forfatter Philip Pullmans højtelskede fantasytrilogi om den modige pige Lyra og hendes daimon Pan, der sammen spiller en stor rolle i kampen mellem det gode og det onde. Lyras univers udfolder sig i en parallelverden, der ligner vores egen og så alligevel ikke.

Det Gyldne Kompas’ fra 2005 er første bind i Philip Pullmans trilogi, en serie som nu har fået status af klassiker indenfor fantasygenren. Senest har Pullman påbegyndt forhistorien til ’Det Gyldne Kompas’ med serien ’Forestillinger om Støv’. 

Kan man slet ikke få nok af Lyras verden, bør man straks kaste sig over tegneserieadaptionen ’Det Gyldne Kompas’ begået af Stéphane Melchior og Clément Oubrerie. Det er en imponerende grafisk fortolkning planlagt til tre bind og samtidig en fejende flot tilføjelse til Philip Pullmans tryllebindende univers.

Har du lyst til at genlæse eller finde bøger, som ligner eller minder om ’Det Gyldne Kompas’, er der hjælp at finde i listen herunder. Fra vinterlige eventyr til unikke fantasy-verdener og stærke venskabsbånd.

Inspiration