Når små børn bliver uvenner

DU må ikke komme med til min fødselsdag! MIN mor er stærkere end din far!

Dette er velkendte sætninger i børnehaven, hvor bølgerne ofte går højt. Når små unger med snotnæser, triggerstøvler og mooncars torpederer hinandens sandslotte, skaber det mildest talt dårlig stemning og børnene bliver uvenner. Det er ikke unormalt, at der både bliver bidt og kastet med legetøj, råbt og skreget. Og det er altså ikke kun pædagogerne vi taler om!

Måske kan man hverken tale eller forstå, men derimod slå. Små børn skal lære, hvordan de tackler konflikter og sætte sig ud over deres egne behov. Konflikter er nemlig en fast bestanddel af børnelivet og barnets udvikling. Det kræver både tålmodighed, forhandling og at give dem redskaber til selv at løse konflikterne. 

Heldigvis byder børnelitteraturen på et væld af gode billedbøger, som bearbejder temaer som følelser, venskab, jalousi og konflikter. Børn er ikke ondskabsfulde med vilje, selvom det af og til kan virke sådan, når de kanøfler hinanden. De er bare i færd med at lære at begå sig. Gode historier om skænderi og uvenskab kan give anledning til gode snakke om, hvordan man begår sig og hvilke følelser, der er i spil, når konflikterne pågår. Du finder et udvalg her.

Se også emnefolderen 'Uvenner' her

Inspiration