Et menneske står i silhouet og kigger op på en farverig stjernehimmel.
Foto: Greg Rakozy

Mod det uendelige multivers!

Tidslinjeforgreninger, rejser gennem tid og rum og alternative verdener. Multiverset er en fascinerende størrelse og det er der selvfølgelig skrevet mangt og meget om. Her er nogle af dem.

I populærkulturen myldrer det frem med fortællinger om multiverset – hypotesen om at der eksisterer uendeligt mange parallelle universer hvoraf vores blot er et af dem.

I populære tv-serier som Rick and Morty og Loki skal seerne holde tungen endog meget lige i munden for at følge med i handlingen, når hovedpersonerne vælter rundt i tid, rum og alternative virkeligheder. I den seneste trailer til "Spider-Man: No Way Home" ser det også ud til at Peter Parker med hjælp fra Dr. Strange mere eller mindre bevidst bliver kastet ud i alternative virkeligheder.

Multiverset er virkelig oppe i tiden, men det er ikke noget nyt fænomen i fiktionens verden. Her præsenterer vi en række titler på bøger og film, hvor du også kan lade dig forføre (og forvirre) af multiversets fascinerende verdener.

Inspiration