Min yndlingsillustrator: Peter Madsen

07.07.22
Vi hylder litteraturens fantastiske billedsprog. Hver måned sætter vi spot på en illustrator indenfor børne- og ungdomslitteraturen. Bibliotekar Jørgen Pedersen deler her sin begejstring for Peter Madsens fantastiske streg.
Det er svært at vælge hvor man skal starte, når man kigger på Peter Madsens illustrationsarbejde, for det spænder over mere end fire årtier! Men allermest er jeg vild med Peters trolde, så det er oplagt at kigge på serien af billedbøger Troldeliv, han har skabt sammen med sin kone Sissel Bøe. Derfor ringede jeg også til Peter og fik et interview. Hvad han kunne fortælle, det kan du høre lige om lidt...
 
Jeg er nærmest vokset op med Peters jætter og trolde igennem tegneserien Valhalla. I Valhalla havde jætterne en vigtig historie som gudernes modsætninge. I Troldeliv får troldene derimod scenen helt for sig selv og vi kommer helt ind i deres hjem og oplever deres liv. Men hvad er det så Peter kan med de der trolde?
 

Stil og udtryk

Når jeg kigger på forsiden af fjerde bind i serien Troldeliv med titlen "Mit eller dit?" er jeg med det samme fænget. Her ser vi troldefar Wrisil stå lænet over en af sine uvorne unger Pajko. Han står som en stor, mørk skygge med hænderne i siden og kigger ned på Pajko, der tydeligvis ikke har forstået han ikke må fylde lommerne i med guldmønter fra skatkammeret. Siden er tegnet i bløde blyantsstrøj og farvelagt i varme tone. Stregen er med det samme genkendelig - ingen tegner trolde som Peter og jeg elsker alle detaljerne på figurerne. Far Wrisil har små mystiske flasker, hulsten og tænder bundet i tøjet som udsmykning og han bærer tunge guldringe på armene. Men tøjet er slidt, lappet og består delvist af skind. Skægget er langt og filtret, næsen er kæmpestor og på ryggen gror der adskillige svampe. Jeg spurgte Peter om hans tanker bag det grafiske udtryk i Troldeliv:
 
I Troldeliv – der ville jeg gerne have en lidt mere rustik stil… Den har jeg tegnet med blyant. Alle originalerne er tegnet med blyant. Og så fandt jeg ud af, at hvis jeg farvelagde sådan en blyantstegning med akvarel, så får man nemt sådan et fesent udtryk, hvor blyanten bliver sådan lidt lysegrå og det hele er sådan lidt pænt og nydeligt…. Jeg ville gerne noget der var lidt mere rustikt og med lidt mere kraft i . Og så fandt jeg ud af, selvom jeg overhovedet ikke var interesseret i computer, at hvis jeg scannede tegningerne ind og bearbejdede stregen i computeren, gjorde den mere kontrastfyldt og måske gav den en sepiatone, så kunne jeg lægge farverne på et lag under stregen. Så dækkede jeg ikke mine streger og stregerne kunne få det liv jeg gerne ville have… Jeg brugte et halvt år på at lære hvordan jeg skulle farvelægge. Jeg var også nødt til at lave mine egne pensler, for de der Photoshop pensler, dem syntes jeg ikke at jeg kunne bruge. Jeg måtte selv designe mine pensler. "
 

Stemning og følelse

Det er ikke bare alle detaljerne, der gør tegningerne så fantasiske. Det er i høj grad stemningen og følelserne i billederne, der drager. I Troldeliv ser man det fx. da far Wrisil opdager, at nogen har været på rov i skatkammeret og han smækker døren op til spisestuen, så hele familien dukker sig.  Men man ser det endnu højere grad i Peters andre udgivelser, som Historien om en mor, hvor Peter i en serie af billeder viser moderens forpinte ansigt mens hun skriger ad Døden, at han skal give hende sit barn tilbage; Eller i Vingelag, hvor pigen Signe har et afgørende skænderi med sin bedste veninde og mister kontakten til hende. Det spurgte jeg også Peter om.
 
"Jeg tror det er et forsøg på at hente ting ud af sig selv. Der er mange der også spørger mig – hvad er din yndlingsfigur? Sådan en har jeg egentlig ikke rigtig. Jeg synes jo de er alle sammen dele af den menneskelige psyke. Hvis man tager alle figurerne i Troldeliv, eller alle guderne i mytologien og stykker dem sammen, så får man måske et helt menneske ud af det. Til hver af dem, der må man jo prøve at hive de ting frem, man rummer i sig selv: vrede eller kærlighed eller generthed eller kæphøjhed. Det er selvfølgelig også noget med at kigge på andre. Mange de tænker nok om Troldeliv, at vi har jo børn og børnebørn  - og de er også en inspirationskilde - men Sissel og jeg vi er begge to enige om, at nogle af de børneoplevelser, dem henter vi inde i os selv…. Det gælder jo både når man skal tegne det og når man skal skrive det. Så får man jo også noget fra alle de ting, man har læst og studeret og set hos andre, men jeg tror det væsentligste -  det er fra det liv man har levet."
 
Og så kan han variere sin streg og sit udtryk efter behov. Det ser man tydeligt i Urhistorien, hvor fortællingen om Kain og Abel er holdt i rå blækstreger og næsten kun i gråtoner og en dæmpet rustrød farve, mens fortællingen om Adam og Eva slet ikke bruger blækstreger, men er holdt i varme farver. Det er et helt bevidst valg, fortæller Peter:
 
Når jeg skal lave billeder, så er det historien der er i højsædet, og derfor den stil det skal være i – det skal ikke være en eller anden, der bliver presset ned over den. Det skal være sådan, at den udspringer af den historie der skal fortælles.
 

Inspirationskilder

Der er endnu et lag i Peters tegninger, der gør dem interessante og det er hans tydelige kærlighed for nogle af fortidens store illustratorer. Han viser tydeligt sin glæde for den fabelagtige Gustave Doré i Vingeslag, hvor han ligefrem inddrager Dorés illustrationer i sine egne billeder - noget der i øvrigt fungerer fantastisk.  Der er også mere subtile nik til de nordiske kunstnere John Bauer og Louis Moe, der begge var fabelagtige eventyrtegnere. Man ser tydeligt Bauers detaljerede trolde med lange næser og spidste ører, men også med smykker og genstande som Peter også bruger. Og det er tydeligt at se Peters hilsen til Lous Moes illustrationer af Ragnarok i forsiden til Valhalla: Muren. Peter har mange inspirationskilder og han fortæller fx om en af periodens store kunstere, Gustaf Tenggren:
 
"Det er jo ham der har lavet design på Snehvide og Pinocchio og en lille smule på Bambi... Det er så sjovt, at som barn, når jeg så de film der, så var jeg bare helt betaget den der stil, den der natur, de der bygninger. Og det sjove er, at da vi lavede Valhalla filmen, så var det jo det, der var inspirationskilden, det var de der Disney [red. film]. Og da jeg så kiggede efter, så fandt jeg ud af det jo egentlig var en skandinavisk stil, som nu kom hjem igen"
 
I denne artikel har jeg forsøgt at forstå hvorfor Peters tegninger er så fantastiske og har inspireret så mange mennesker. Derfor var jeg nød til at tale med Peter og lære om det store forarbejde, de personlige erfaringer, de mere end fyrre års træning og kendskabet til hans egne forbilleder, som alle bidrager det han skaber. Det er nok ikke hele billedet, men det vigtigste er også bare at nyde de gode historier i både ord og billeder. Og heldigvis, så kan du låne dem alle på biblioteket...
 

 

Inspiration