Mægtige maskiner - film for nysgerrige børn

På Børnebiffen gemmer der sig en guldgrube af film for os, som elsker store maskiner eller bare er nysgerrige på, hvordan de virker.

Serien 'Mægtige maskiner' består af 13 små film på knap 6 minutter, som formidler viden om de enkelte maskiner på en skøn, legende og informativ måde. I hver film kommer vi med helt tæt på maskinerne, og vi lærer, hvordan de virker. Hver film sluttes af med en lille quiz og en fed sej sang dedikeret til den enkelte maskine. Filmene er fra 2009, og selvom der sikkert er lavet en masse nye maskiner siden, er det stadig spændende at følge med, når gravemaskinen står på et ’ben’, hvordan stribemaleren maler striber på vejen eller se kædegraveren lægge rør i jorden.