Livets efterår

06.05.23
Livet går sin gang og med alderen kommer livets efterår. Den alder, hvor man har flere år bag sig end foran sig. Heldigvis behøver alderdommen ikke være trist og grå. Den kan betyde indsigt, erfaring, livsvisdom og nye eventyr.

Michael Hanekes Guldpalme-vinder Amour er en rørende hyldest til kærligheden og samhørigheden imellem et ægtepar, der har levet sammen igennem et langt liv, som lakker mod enden.

Britiske Mike Leighs Another year følger et lykkeligt ældre ægtepar igennem fire årstider, og handler om, hvordan man affinder sig med livet og sig selv.

Også dokumentarfilmen Den sidste tid har et ældre ægtepar i fokus. Esther og Hans har tilbragt næsten hver en time sammen i 50 år. Selvom helbredet er begyndt at svigte, forbereder de sig stadig på dommedag – for at redde deres medmennesker. 

Lucky drager en 90-årig kæderygende ateist (spillet af Harry Dean Stanton) på en åndelig rejse for at finde sig selv og den smule mening, som livet kan tilbyde. 

Edie er en herlig og livsbekræftende historie, hvor 83-årige Edie begiver sig ud på eventyr i en film om at stoppe op og nyde og udnytte den sparsomme tid, som udgør livet. 

Find flere film om livets efterår på Filmstriben 

Inspiration