Læs selv – hvor skal mit barn begynde?

17.02.23
Kender du et barn, der er i gang med at lære at læse?

Alle bogstaver er på plads, så nu er det tid til få knækket læsekoden og åbne op for en verden af uendelige historier fra bøgernes mangfoldige verden. Du vil gerne hjælpe barnet med at få en god start på at lære at læse. Hvad gør du? Og hvilke bøger er gode til helt nybegynderlæsere? 

Du kan fx kaste dig over Alinea forlag, der har lavet en fantastisk serie med lydrette bøger, som er rigtig gode til 5-7-årige børn. Bøgerne fortæller sjove historier om børn og dyr, og de er illustreret med udtryksfulde og farverige tegninger. Der står ikke meget på hver side, så de er derfor overskuelige at gå i gang med. 

Bøgerne er delt op i fire niveauer:

Læs lydret 0

Passer til børn, der er 5-7 år, og som kan sætte to bogstavers lyde sammen til et ord. I Læs Lydret 0 møder børnene lydrette ord + enkelte af de 120 hyppigste ord. 

Find 'Læs lydret 0' her

Læs lydret 1

Passer til børn på 5-7 år, som kan sætte tre bogstavers lyde sammen til ord. I Læs Lydret 1 møder børnene lydrette ord + enkelte af de 120 hyppigste ord.

Find 'Læs lydret 1' her

Læs lydret 2

Passer til børn på 5-7 år, som kan sætte op til fem bogstavers lyde sammen til ord. I Læs Lydret 2 møder børnene lydrette ord + flere af de 120 hyppigste ord. 

Find 'Læs lydret 2' her

Læs lydret 3

Passer til børn på 5-7 år, som kan sætte op til 6 bogstavers lyde sammen til ord. På dette niveau kan børnene måde alle de 120 hyppigste ord og op til fem linjers tekst på hver side. Her er en liste over nogle af de mange titler, der er kommet i serien. God fornøjelse!

Find 'Læs lydret 3' her

Inspiration