Læs med, når Alle læser!

20.01.20
Alle læser er en læseindsats for børn fra 4. - 6. klasse med fokus på læselyst og læseglæde. Hvorfor er læselyst vigtigt at sætte fokus på og hvor finder I inspiration til de gode læseoplevelser?

Alle læser er en læseindsats, der er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune. Indsatsen skal inspirere børn fra 4. - 6. klasse til læselyst og læseglæde ved at inddrage både skolen, biblioteket og forældrene. 

Inspiration til lystlæsning

Savner I inspiration til, hvad I skal læse, så står biblioteket klar til at hjælpe. På biblioteket finder I et stort udvalg af både fysiske og digitale materialer såsom bøger, tegneserier, film, letlæsningsbøger m.v.

Besøg vores inspirationsside med emneinddelte materialer

Bibliotekets personale tager gerne en snak med jer om jeres barns interesser og hjælper med at finde den helt rigtige bog i betjente åbningstid på Hovedbiblioteket og lokalbiblioteker. Find åbningstiderne og adresser for de enkelte biblioteker her.
 

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på læselyst?

Lystlæsning gør børn til bedre læsere, hvilket er afgørende for deres succes i voksenlivet, set ud fra både et dannelses- og uddannelsesperspektiv. Der ligger et stort potentiale i at styrke samarbejdet og samspillet mellem skoler, biblioteker og familier, som alle spiller en central rolle, når børnene skal inspireres til læsning.
 
Undersøgelsen Børns læsevaner 2017 viser, børns læselyst aftager markant i løbet af 5. - 7. klasse. Undersøgelsen viser også, at eleverne ville læse mere, hvis emnet interesserede dem. Det kan betyde, at eleverne mangler inspiration til bøger, der fanger deres interesse og kan konkurrere med andre tilbud på digitale platforme.
 

Læs mere om læseindsatsen Alle læser