2. verdenskrig

I krig

04.03.22
Vi skal opleve krigens gru både på hjemmefronten og på slagmarken, når vi dykker ned i de store romaner om 2. verdenskrig.

I krig - helt ud til fronten og ind på slagmarken. 

Faglitteraturen om krig har mange styrker: fakta, statistikker og tidslinjer. Men det er gennem skønlitteraturen du oplever krigens rædsler på egen krop. Det er som at være der selv. Et er soldaterlivet men hvordan opleves krigen på hjemmefronten? 

Jillian Cantor: Det glemte brev

En yngre amerikansk kvinde lader i 1989 en frimærkeekspert vurdere sin fars store frimærkesamling. Et usædvanligt østrigsk frimærke fra 2. verdenskrig dukker op og viser sig at knytte familier sammen på tværs af landegrænser og gennem 50 år
Lån bogen Det glemte brev 
Lån e-bogen Det glemte brev

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser

Roman om den tyske soldat Werner, som er ekspert i at opspore radiotransmission, den blinde franske pige Marie-Laure, og eftersøgningen af en uvurderlig juvel under 2. verdenskrig.
Lån bogen Alt det lys vi ikke ser
Lån e-bogen Alt det lys vi ikke ser

Jesper Bugge Kold: Vintermænd

En roman, der fortæller om to dygtige og veluddannede brødre fra Hamborg og deres skæbne under naziregimets vækst og sammenbrud. De to mænds samvittighed bliver gang på gang udfordret af det totalitære regimes krav om underkastelse.
Lån bogen vintermænd
Lån e-bogen vintermænd 

Nora Krug: Heimat

Biografi. Grafisk roman. Ved hjælp af collager, små tegneserier, familiefotografier og skoleopgaver dykker Nora Krug (f. 1977) ned i sin families fortid i Nazityskland, og tager et opgør med den lammende skyld over at være tysker, som hun er vokset op med.
Lån bogen Heimat

Patrick Modiano: Dora Bruder

En fortælling fra 40'ernes besatte Paris, hvor den unge kvinde Dora Bruder forsvinder og efterlyses i avisen af sine forældre. Mange år senere, i 1988, giver denne notits anledning til at forfatteren vha. egne erindringer og officielle dokumenter forsøger at løse gåden om Doras forsvinden.
Lån bogen Dora Bruder
Lån e-bogen Dora Bruder

Carsten Müller Nielsen: Kvartet til tidens ende

Biografisk roman om den franske komponist og pianist Olivier Messiaen (1908-1992), der som krigsfange i en tysk arbejdslejr møder tre andre musikere og komponerer et værk under miserable forhold. Bogen følger de fires tankestrømme under fangeskabet.
Lån bogen Kvartet til tidens ende
Lån e-bogen Kvartet til tidens ende

Simon Pasternak: Dødszoner

Heinrich skal som kriminalbetjent forsøge at fange en morder, der har dræbt en SS-general på Østfronten i sommeren 1943. Hans menneskelighed sættes på store prøver i samarbejdet med SS.
Lån bogen Dødszoner
Lån e-bogen Dødszoner

Hanne Richardt Beck: Om så det gælder

Søskendeparret Viggo og Vita med den socialdemokratiske baggrund flytter i 1933 fra Nørrebro til Brønshøj, hvor de møder rigmandssønnen Max. I 1940'erne går Vita og Max ind i det illegale arbejde med fatale følger.
Lån bogen Om så det gælder
Lån e-bogen Om så det gælder

Tags
Inspiration