I know what you did ...

21.05.21
Inspiration til bloddryppende ungdomskrimier.

Det er ikke kun voksne, der kan lide krimier og at løse en god mordgåde. Det kan unge bestemt også og der findes faktisk rigtig mange gode bud på krimier til unge. 

Blod og vold

Der er både psykologiske og voldelige krimier, så der burde være noget for enhver smag. ”I hunt killers” er en af undertegnedes favoritter. Den er ekstremt blodlig og voldsom, men det hele er skruet virkelig godt sammen og som læser sidder man flere gange helt ude på kanten af stolen og bider negle i spænding over hvad der nu skal ske.

Moralsk gråzone

Både ”Hitman” og ”Sniper” leger med moral – hvis du fik en riffel og besked på at slå onde mennesker ihjel, ville du så gøre det? Hvem har bestemt at de er onde og skal dø? Det er dilemmaer som hovedpersonerne står overfor i de bøger.

Splatter

God gammeldags splatter er der også at finde i fx ”Når ingen hører dig skrige” og "#SeEtMord", der er lidt som at læse ”I know what you did last summer” og lignende. Der er gys og uhygge for alle penge, og her sidder man til gengæld og næsten råber af personerne at de ikke skal gå ned i de mørke kældre, for vi ved jo alle sammen hvad der så sker!

God fornøjelse med bøgerne på listen!

Inspiration