I en fremtid nær dig - Filmbogcafé, feb. 2020

Hvordan ser vores verden ud i fremtiden? Det spørgsmål har pirret nysgerrigheden hos mange science-fiction forfattere gennem tiden. Det giver gode billeder når fremtidsvisionerne overføres til det store lærred.

Nogle forfattere ser en lysende fremtid med mange teknologiske fordele. Andre ser en farlig fremtid hvor menneskets overmod har fejlet og vi må rejse ud i rummet som opdagelsesrejsende. Forudser forfatterne fremtiden eller har fremtiden formet sig ud fra det de har skrevet?
Februars bogcafé blev afholdt d. 31. januar i Biffen i Nordkraft. Traditionen tro var denne bogcafé en filmbogcafé med filmatiserede bøger.

Bogcafeen blev fortalt af Jacob Bæk, Tine Eggertsen og Peter Søholm og filmlærredet blev lyst op med teknisk hjælp fra Biffen.

Herunder kan du se alt hvad der kunne opleves på årets filmbogcafé.

Stephen Soderberghs filmatisering af Solaris fra 2002 blev også omtalt - denne kan findes og bestilles via bibliotek.dk lige her.