Harry Potter At Home

Stig på Hogwarts Ekspressen og spring med ind i Harry Potters verden med #HarryPotterAtHome

Mangler du noget, der kan holde interessen fangen, og trylle kedsomheden væk, så led ikke længere.

Lige nu - uden ventetid - kan du låne og læse eller høre Harry Potter og De Vises Sten på eReolen Global (se links nederst i artiklen), og samtidig kan du glæde dig til at høre et udvalg af kendte læse bogen op - ét kapitel af gangen. Den første oplæser er ingen ringere end Harry Potter selv - Daniel Radcliffe. Se ham læse op lige her.

Flere af de senere oplæsere er også allerede annonceret; heriblandt David Beckham, Stephen Fry, Dakota Fanning, Eddie Redmayne (som spiller Newt Scamander i Fantastiske skabninger-filmene) og Noma Dumezweni (som spillede Hermione Granger i den originale opsætning af "Harry Potter og det forbandede barn" på West End og Broadway).

Hjemmesiden om Harry Potter At Home indeholder også forskellige quizzer (på engelsk) og forskellige idéer til kreative Harry Potter-aktiviteter.

Harry Potter at Home” (Harry Potter derhjemme), som kampagnen her hedder, er lanceret af J.K. Rowling og hendes “Wizarding World” partnere, for at hjælpe børn, lærere, forældre og andre, som grundet corona-krisen har måttet blive hjemme.

Altså; ind i Harry Potters magiske verden med dig, og så kan du jo dele din oplevelse med hashtagget #harrypotterathome.

Inspiration