Haletudsejagt – spænding for hele familien

04.03.22
Det er blevet maj. Naturen vågner for alvor. Blomster og blade springer ud, og smådyrene er aktive og til at få øje på. Det er tid til at tage på smådyrsjagt i søer og vandløb.

Hvad skal vi have med?

Hvad er smart at have med, når man skal på jagt i søer og vandløb?

  • Gummistøvler
  • Fiskenet
  • Et syltetøjsglas eller en lys/hvid balje til at hælde smådyrene op i, når man skal studere dem. Husk at hælde lidt vand i glasset/baljen først og sæt dyrene tilbage samme sted
  • Et kamera eller en mobiltelefon til at tage billeder af de dyr, I finder
  • En lup, så I kan se dyrene tæt på
  • Evt. en bestemmelsestavle printet ud fra hjemmesiden Skoven i skolen 

3 Gode fiskesteder i Aalborg Kommune

Naturvejleder i Aalborg Kommune, Esben Buch, anbefaler her tre gode steder at tage på fisketur.

  • Poulstrup Sø
    Ved Poulstrup Sø er der fine muligheder for at undersøge livet i det ferske vand, ligesom der er et særdeles spændende liv i Mågesøen i kanten af Dall Hede. Ved Mågesøen findes der en børnevenlig fiskebro.
    Download en folder om Poulstrup Sø her
     
  • Østerådalen
    I Østerådalen Nord (ved Infohuset) findes der en børnevenlig fiskebro ved skovsøerne til  vandundersøgelser og fiskeri efter haletudser og vandinsekter.
    Download en folder om Østerådalen her
     
  • Nordenfjords er der fine børnevenlige fiskemuligheder ved Teglværkssøerne ved Gandrup.
    Download en folder om Teglværkssøerne her 

I kan også finde inspiration på Aalborg Kommunes hjemmeside om Frie Fiskepladser.

Mange af de steder, der foreslås til gratis frit fiskeri efter forskellige fiskearter, er også gode til vandundersøgelser og fiskeri efter små vanddyr og vandinsekter.

Find inspiration og læs mere om søer og vandløb her