Genforeningen - 100 år

15.06.20
I dag for præcis 100 år siden blev sønderjyderne officielt danske igen.

Sønderjyderne stemte sig selv hjem

Den dansk-tyske grænse fylder i medierne i dag, fordi den i nat blev genåbnet, så turister igen kan rejse mellem de to lande. Tyskland og Danmark er gensidigt populære rejsemål, og det gode forhold har bl.a. rod i den fredelige grænsedragning, vi i år fejrer 100-året for.

15. juni 1920 trådte den grænsedragning, vi kender i dag, i kraft. Efter fredsforhandlingerne i Versailles efter 1. verdenskrig fik indbyggerne i Nordslesvig mulighed for at stemme om deres tilhørsforhold, og et stort flertal sønderjyder ønskede at vende tilbage til Danmark.

Hvad har genforeningen med os nordjyder at gøre?

Danskerne havde siden nederlaget ved Dybbøl i 1864 begrædt tabet af Sønderjylland. Forfatteren Herman Bang beskrev det, som at Danmark var blevet amputeret ved hoften, og at "saarfeberen" i årtierne efter prægede den danske folkesjæl.

Derfor var Sønderjyllands genforening med Danmark en begivenhed, der blev fejret i hele landet.

Den dag i dag kan man stadig se spor af danskernes glæde ved de ca. 600 genforeningssten, der i årene omkring 1920 blev rejst i hele landet. Typisk lokale naturstien, der blev fragtet af borgerne med hånd- og hestekraft, og som har forskellige inskriptioner.

Genforeningsstenen i Aalborg står ved indkørslen til Aalborg Stadion, og er ud over en markering af genforeningen også en markering af indvielsen af stadion samme år. Desuden hylder man Harald Jensen, spritfabrikanten, der satte Aalborg på Danmarkskortet med sin brændevin, og som donerede grunden.

Den store kampesten kom fra en nærliggende grusgrav og blev fragtet til stedet af stærke mænd fra vægtløftningsklubben Jyden.

Nedenfor kan du blive meget klogere på historien før, under og efter genforeningen, og du kan læse den spændende historie om Danmarks mest særegne monument, de 600 genforeningssten.

Inspiration