Franske fiktioner

19.04.22
Ny fransk litteratur byder på et potpourri af globale og intime fiktioner, fragmenter af virkeligheden, samfundskritik og eksperimenterende former.

Nok kender en del af os formentlig til franske forfattere som Michel Houellebecq, Delphine de Vigan, Patrick Modiano og Pierre Lemaitre. Men på Frankrigs litterære landkort skyder nye talenter og stemmer ivrigt frem. Derfor inviterer vi jer med ud på opdagelse, blandt navne som Pauline Delabroy-Allard, Inès Bayard og Leïla Slimani.

Den franske litterære scene er i disse år meget livlig, særligt hvad angår romangenren. Senest har danske forlag oversat Frankrigs største nulevende forfatter, Annie Ernauxs bagkatalog til dansk, og forfattere som fransk-marokkanske Abdellah Taïa og Édouard Louis brager igennem på den autofiktive bølge med romaner, der kredser om homoseksualitet, overgreb og barnets smertelige erfaringer.

Groft set kan man identificere tre spor i den nye fransksprogede litteratur. De første to fokuserer på verden og smerten samt ordenes intimitet og knytter sig til hhv. historiske traumer og fremstillingen af familien og de indbyrdes relationer. Det tredje spor kredser om det mere litterært eksperimenterende.

Læs Litteratursidens artikel "Tre spor i samtidig fransksproget litteratur"

Le plaisir!

Find mere fransk inspiration i Litteratursidens tema her

Inspiration