Forfatterstafet: Tine Høeg
Interviewet er det andet i Forfatterwebs nye Forfatterstafet – en række dybdegående interviews med kendte og aktuelle forfattere.
Mere om forfatteren
Vaklende voksenliv, længsel og et stormende begær hos en ung kvinde, som egentlig ”burde” have styr på sit liv og være i fuld gang med mand og børn. Tine Høegs karakterer kæmper med at finde fodfæste i voksenlivet og vil hellere give sig hen til ukontrollerede drifter, som har potentiale til at være både ødelæggende og skamfulde.
Tine Høeg er fascineret af voksenlivets mange facetter – især den del der handler om samfundets forventninger til, hvordan man er ”ægte” voksen. Hun sætter kritisk spørgsmålstegn ved gældende forestillinger om moderskab, kvinderoller og kvindeligt begær, og hun gør det gennem humor og et præcist, lyrisk sprog.
Klik her og læs Forfatterwebs dybdegående artikel om Tine Høeg og hendes forfatterskab