
Forfatterstafet: Pia Tafdrup
Pia Tafdrup
Pia Tafdrups forfatterskab kredser om emner som overskridelse, brud og forandring med udgangspunkt i et af de eneste stykker natur, vores civilisation endnu ikke helt formår at kontrollere: Vores egen krop.
Værkernes eksistentielle ærinde er en afsøgen af forholdet mellem liv og død, had og kærlighed, sprog og tavshed.
Pia Tafdrup var en markant skikkelse inden for 1980’ernes lyriske genkomst, og i 1999 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris.
Det er igennem sanserne, vi mærker vægten af livet
“Det er det, som vi har fælles som mennesker, der optager mig allermest”, siger digteren Pia Tafdrup, der efter knap 10 års arbejde netop har fuldendt sit storværk om de 5 klassiske sanser.
Sansekvintetten blev indledt med ”Smagen af stål” i 2014 og afsluttet i 2022 med “Berøringen af hud”. Hør hende læse flere af digtene op i denne samtale med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg, hvor hun også fortæller om, hvad der fik hende til at skrive dette storværk, og hvad sanserne betyder for hele den måde, vi danner fællesskaber og samfund på.
Pia Tafdrup er forårets femte gæst i Forfatterstafetten, hvor du kan møde en række af tidens mest populære forfattere og digtere.
Forfatterweb-stafet med Pia Tafdrup
Denne video er ikke tilgængelig, da du ikke har accepteret Marketing cookies
Klik her for at ændre dit samtykke
Mere om forfatteren
Læs hele det dybdegående portræt af Pia Tafdrup på Forfatterweb her.