Kristian Leth
Foto: Gladiator

Forfatterstafet: Kristian Leth

28.11.22
Kristian Leth er lidt af et renæssancemenneske. Nu er foreløbigt to bind af erindringstrilogien udkommet.

Mange talenter

Kristian Leth blev født i 1980 som søn af digteren Jørgen Leth og skuespilleren Hanne Uldall. Han kommer fra en kunstnerisk familie, der bl.a. også tæller filminstruktøren Asger Leth, Kristians bror.

Man kan støde på Kristian Leths navn inden for flere forskellige brancher, for han har både optrådt som filmskuespiller, som tv-, radio og podcastvært, som musiker i bandet The William Blakes og som forfatter til digtsamlinger, fagbøger og prosabøger.

Leths diskografi er endnu større end bibliografien, og mellem sine første tre digtsamlinger – hhv. “Land” (2002), “Besværet” (2008), “Før og efter videnskab” (2014) – nåede han at lave sit eget pladeselskab, Speed of Sound, udgive mere end seks plader, lave titelsange til danske tv-serier og sætte musik til flere af sin fars film, bl.a. “Det erotiske menneske”.

Erindringstrilogi om tekstens magi

Kristian Leths “En vej ud af tågen” og “En tid med mirakler” fra 2022 er de to første bøger i en planlagt trilogi, der dybest set undersøger hvad der sker, når man sætter sig til at skrive. For i selve den handling bliver der hvirvlet noget stof med, som man som forfatter ikke har kontrol over, siger han til litteraturformidler Sarah Hvidberg i Forfatterstafettens interview.

Det magiske ved at skrive er, at teksten kan mere end forfatteren, siger Kristian Leth. Så er det i virkeligheden underordnet, om det man skriver, er dagbog, realisme eller science fiction:

Litteraturen er ærlig, når den handler om noget der klinger indeni os. Hvis ikke den gør det, er den ikke værd at læse. Ligegyldigt om den foregår rundt om et køkkenbord eller på en stjerne langt væk.

Kristian Leth: Litteratur kan genfortrylle verden

Mere om forfatteren

Læs hele det dybdegående portræt af Kristian Leth her.

Se og bestil bøger af Kristian Leth herunder.

Inspiration