Kim Fupz Aakeson
Foto: Robin Skjoldborg

Forfatterstafet: Kim Fupz Aakeson

11.05.22
Kim Fupz Aakeson om sin fængselsroman "Fangeleg".

Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse med sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har fået mindre opmærksomhed. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.

Kim Fupz Aakeson beskriver velkendte følelser som tvivl, misundelse og mindreværd med fornem nuancerigdom. Hans fortællinger befinder sig ekvilibristisk på den berømte grænse mellem det komiske og det tragiske i beskrivelser af personer, som aldrig rigtig får det, de ønsker og kommunikation, som aldrig rigtig går som planlagt.

Fængslet er det hårdeste, jeg har skrevet om

I romanen “ Fangeleg” kommer vi meget tæt på den barske virkelighed i et dansk fængsel. Handlingen og sproget er så realistisk, at det næsten er skræmmende. Gradvist bliver læserne klar over, at også fængselsbetjente er ufrie.

Mød Kim Fupz Aakeson i en åbenhjertig samtale med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg. Han er forårets sjette gæst i Forfatterstafetten. 

Forfatterweb-stafet med Kim Fupz Aakeson


Mere om forfatteren

Læs hele det dybdegående portræt af Kim Fupz Aakeson her

Se og bestil nogle af Kim Fupz Aakesons voksenbøger nedenfor.

Inspiration