Josefine Klougart portræt

Forfatterstafet: Josefine Klougart

24.05.22
Josefine Klougart om naturens åbenbaringer og altings samhørighed.

Josefine Klougart

Med en omfattende medieopmærksomhed og to nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris har Josefine Klougart etableret sig som en af tidens væsentligste danske forfattere. Fra debuten ”Stigninger og fald” (2010) til mammutværket ”New Forest” (2016) og senest ”Alt dette kunne du få” (2021) har Klougart udforsket menneskesindets uudgrundelige sammensætning i et udfordrende, billedrigt og fantasifuldt sprog, der både kærer om de små detaljer og maler imposante portrætter af det mentale landskab.

Naturen er fuld af åbenbaringer

"Vi står midt i en fuldstændig altomfattende naturkrise – vi har klimakrisen og biodiversitetskrisen – og begge dele er resultater af en manglende forståelse af, at vi altså er en del af det her fintmaskede netværk af liv", siger Josefine Klougart i samtale med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg.

I romanen “Alt dette kunne du få” vokser hovedpersonen Barbara op tæt på naturen. Hun er i særlig grad i stand til at fornemme altings samhørighed, og i bogen formår Josefine Klougart at sætte ord på de magiske oplevelser af naturen, oplevelser af nærmest religiøs karakter, vi som kultur er meget dårlige til at forstå, og som normalt ligger uden for sproget.

Josefine Klougart er forårets syvende gæst i Forfatterstafetten, hvor du kan møde en række af tidens mest populære romanforfattere og digtere.

Forfatterweb-stafet med Josefine Klougart


Mere om forfatteren

Læs hele det dybdegående portræt af Josefine Klougart her

Se og bestil bøger af Josefine Klougart herunder.

Inspiration