Gry Jexen
Foto: Christina Jensen

Forfatterstafet: Gry Jexen

07.12.22
Gry Jexen

Historikeren Gry Jexens debutbog "Kvinde kend din historie" fik ved udgivelsen i 2021 stor opmærksomhed og  nåede hurtigt ind på bestsellerlisten.

Den nyuddannede historiker startede i 2018 projektet med en Instagramprofil af samme navn og tema, der præsenterede forskellige kvinder, der hidtil ikke havde fået det store spotlys i den mandsdominerede historieskrivning.

Instagramprofilens succes fik hende til at udvide projektet med en podcast, og endelig udkom bogen "Kvinde kend din historie i 2021. Gry Jexen vandt i 2022 Læsernes Bogpris for sin letformidlede fagbog om et næsten uberørt historisk emne.

I 2022 udkom den i en udgave for børn, "25 kvinder der formede fortiden: Kend din historie: Fra 2000'erne til 1840'erne"

'Kvindehistorie' skal ideelt set forsvinde som begreb

Gry Jexen har sat sig for et stort projekt, som handler om at skrive kvinderne ind i historien.

I Forfatterstafettens interview med litteraturformidler Sarah Hvidberg fortæller hun om sin fagbog “Kvinde kend din historie”, der består af 50 kvindeportrætter fra de sidste 500 års Danmarkshistorie.

Ultimativt er drømmen, at ordet “kvindehistorie” må forsvinde, fordi alle mennesker er en del af en fælles, stor historie. Men hun bliver ved med at skrive i portrætformen lidt endnu, for, som hun siger:

Man kan ikke skrive nogen ind i historien, man ikke kender. I mange hundrede år har vi sagt mænds navne for os selv og hinanden. Og det er en øvelse, vi skal rigtig godt i gang med for kvinderne også.

Gry Jexen: Kvinderne skal skrives ind i historien

Mere om forfatteren

Læs hele det dybdegående portræt af Gry Jexen her.

Se og bestil bøger af Gry Jexen herunder.

Inspiration