Glenn Bech
Foto: Sara Galbiati

Forfatterstafet: Glenn Bech

08.11.22
Glenn Bech debuterede i 2021 med den den autofiktive roman "Farskibet". Nu er han tilbage med et manifest.

Han slog igennem med en mursten af en roman, der tog udgangspunkt i hans egen barndom, der var præget af farens selvmord og opvæksten i en dysfunktionel familie.

Bogen er en hjerteskærende og vred beretning om livet, som det ser ud for mange, der ikke er født med privilegier, der for andre er en selvfølge.

Nu er Glenn Bech aktuel med sit manifest "JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET", der udspringer af den samme vrede og indignation.

"Vi skal gøre op med klassesamfundet?"

Glenn Bechs manifest "JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET" går i kødet på privilegier, klassesamfundet og homofobi. Romanen er en knytnæve i maven på privilegerede middelklasse-danskere, og han håber manifestet bliver en øjenåbner, som beriger læseren med en forståelse af virkeligheden.

"Den her bog mangler jeg derude. Og der er ikke nogen, der ville eller måske kunne have skrevet den her bog. Jeg har følt, det har været nødvendigt. Jeg har følt, det har været nødvendigt. Jeg har følt, vi mangler et perspektiv – og har manglet det i nogle år i samfundsdebatten. Nemlig spørgsmålet omkring klasse." 

Glenn Bech er efterårets fjerde gæst i Forfatterstafetten hos Forfatterwebs litteraturformidler, Sarah Corner-Walker Hvidberg. I interviewet fortæller Glenn Bech, hvorfor han mener, at klasseperspektivet skal have et større fokus, når vi taler om, hvilke kort man har på hånden.

Glenn Bech: Vi skal gøre op med klassesamfundet


Mere om forfatteren

Læs hele det dybdegående portræt af Glenn Bech her.

Se og bestil bøger af Glenn Bech herunder.

Inspiration